Handelsbetingelser

Olympia Design

V/Daniel Ricardt Jensen

Purkærvej 62

9490 Pandrup

CVR: 40710094

 

Produkter

Olympia Design sælger produkter i eget brand samt af eksterne brands. Alle produkter lever op til den danske lovgivning.

 

Betaling og levering:

Når du henvender dig til Olympia Design, så er de angivne priser altid i DKK og inkl. moms. Alle priser er dagspriser. Når vi udarbejder et tilbud til dig, er dette gældende i 14 dage.

 

Ved bestilling modtager du en endelig bekræftelse for, hvornår dit nye møbel står færdigt. Det er ligeledes ved bestilling, at vi aftaler, hvorvidt dit nye Olympia Design bord skal afhentes på vores værksted, eller om det skal leveres.

Produkter købt i vores webshop leveres indenfor 14 dage og betaling trækkes først når varen er afsendt fra os. Levering vil enten foregå med fragtfirma eller blive leveret direkte af os.

 

Materialer

Når vi laver epoxyborde, gør vi som udgangspunkt kun brug af ovntørret træ med fugtighed på mellem 8-12%. Det er et valg, vi har taget, for at sikre kvaliteten på det færdige produkt.

De naturlige plankeborde laves kun i ovntørret træ, med sådan nogle planker er sandsynligheden for at bordet slår sig er minimal, ved korrekt vedligeholdelse.

Men vi laver også havemøbler af træ, der har stået ude i vind og vejr. min 3-5 år Det betyder, at træet ikke er helt udtørret, og det kan derfor udvikle sig over tid. Som en ekstra foranstaltning, har vi designet særlige ekstra beslag, som sikrer bordet yderligere.

 

Træ arbejder hele tiden og ændrer karakter efter det miljø, som det befinder sig i. Ved svingende temperatur og luftfugtighed vil træet arbejde og akklimatisere sig til forholdene, hvorfor der kan opstå revner, forskydninger og skævheder i træstykket eller mellem de enkelte træstykker. Det er en helt naturlig reaktion for et levende materiale, som træ jo er.

 

Fortrydelses – og reklamationsret

På vores tilpasningsprodukter fraskrives fortrydelsesretten. Dette skyldes, at der er tale om specialvarer, fremstillet efter kundens specifikationer, og at disse produkter har fået et tydeligt personligt præg.

 

Olympia Design yder to års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles til Olympia Design inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Olympia Design returneringsomkostninger i rimeligt omfang. Olympia Design dækker ikke omkostningerne i forbindelse med en eventuel returnering, hvis der ikke er tale om en egentlig reklamationssag.

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du henvende dig til info@olympiadesign.dk

 

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du vælge at indgive en klage til relevante nævn på området, hvis betingelserne er opfyldt.

 

 

#Cookies og privatpolitik skal også fremkomme af hjemmesiden

Dette website ejes af Olympia Design

V/Daniel Richart Jensen

Purkærvej 62

9490 Pandrup

CVR: 40710094

Telefon: 60 37 82 52

Mail: info@olympiadesign.dk

 

Lad os komme i gang med alt det formelle. Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der oplysninger om dig. Vi bruger ikke dine oplysninger til at øge relevans af annoncer, for dem finder du ingen af herinde. Det er derfor vigtigt for os at understrege, at vi på nuværende tidspunkt udelukkede bruger info til at forbedre vores hjemmeside og dets indhold samt kontakt information, hvis du kontakter os via vores kontaktformular.

Cookiepolitik

Vores hjemmeside anvender cookies – og vi taler altså ikke om de spiselige slags her. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende. Deres formål er at genkende, huske indstillinger og udføre statistik. På andre hjemmesider, kan du støde ind i cookies, der har til formål at målrette annoncer, men eftersom vores hjemmeside er ganske annoncefri, så skal du ikke bekymre dig om den del. For en god ordens skyld må vi også hellere tilføje, at cookies ikke kan indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

 

Det er muligt at slette eller blokere for cookies – og du skal skam ikke snydes for en guide. Værsgo’ du! http://minecookies.org/cookiehandtering

 

Nogle gange er cookies på vores hjemmeside helt vores egne, men andre gange kan hjemmesiden også indeholde cookies fra tredjeparter.

 

Hos Olympia Design handler det specifikt om Google Analytics. Et værktøj der hjælper os med at holde øje med, hvad de besøgende på hjemmesiden læser og ikke læser, når de besøger siden. Hvis ikke du har lyst til, at Google Analytics skal hjælpe os med at forbedre tekster og sidens overordnede opbygning, så kan du blokere Google Analytics med dette værktøj: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout

 

Hvis du vælger at gøre brug af det ovenstående værktøj, så kan du komme ud for, at hjemmesiden ikke fungere optimalt, eller slet og ret, at du ikke kan få adgang til indholdet på hjemmesiden. Gisp!

 

Sådan, mester! Vi klarede den. Du kender nu til Olympia Designs cookiepolitik, og du er ligeledes blevet vejledt i, hvilke muligheder du har for at gøre dig usynlig.

 

Privatlivspolitik

Vi starter med at forklare lidt om personoplysninger, så lad os komme i gang. Personoplysninger er alle salgs informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Det er den slags oplysninger, der har at gøre med, hvem du er, og hvor du er henne. Og den slags informationer indsamler og behandler vi altså, når du besøger denne hjemmeside. Vi indsamler blandt andet information, når du sender os en mail, eller når du ringer til os. Hvis du ender med at købe et produkt hos os, så gemmer vi af gode grunde lidt flere oplysninger om dig – lige nok til en faktura. Oplysningerne gemmer vi i vores system, så vi altid kan få fat på dig.

 

Herudover indsamler vi et unikt ID og tekniske oplysninger om dit elektroniske udstyr, dit IP-nummer, din geografiske placering samt hvilke sider, du klikker på. Der er altså tale om statistik materiale.

 

Sikkerhed

Der er selvfølgelig en række forholdsregler, som vi skal tage for at sikre, at vi passer på dine personlige oplysninger. Og lad os slå det fast syvtommersøm – vi gør alt, hvad vi kan for at passe godt på dine oplysninger.  I praksis betyder det, at vi ikke videregiver dine oplysninger eller misbruger dem.

 

Formål:

Vi iler videre til næste del af Olympia Designs privatlivspolitik – formålet med brugen af dine private oplysninger skal udspecificeres – og det sker… Nu!

 

Det første, som vores kunder giver os, plejer typisk at være deres e-mailadresser eller telefonnumre. Og det her burde ikke komme som nogen overraskelse, men de e-mailadresser og telefonnumre bruger vi til at kontakte jer og yde en service – om det er at svare på en forespørgsel eller noget andet. Din faktura vil blandt andet blive sendt pr. e-mail. På vores fakturaer står dit navn og dine virksomhedsoplysninger, hvis du handler som erhvervskunde. Hvis du i stedet handler som privatkunde, ja, så er det selvfølgelig dine private oplysninger, der fremgår af fakturaen.

 

Dine oplysninger bliver brugt i mit regnskabsprogram. Det er dog vigtigt at påpege, at informationerne brugt i programmet er fuldt ud tilgængelig ved opslag via Virk.dk (https://datacvr.virk.dk/data/) Derudover vil en tilknyttet revisor indimellem få adgang til dine oplysninger, men frygt ej. Revisoren er selv opmærksom på småkager og privatliv.

 

Som vi tidligere har skrevet, så gør vi brug af Google Analytics. Vi bruger det som et analyseværktøj til at finde ud af, hvordan besøgende bruger hjemmesiden. Analyseværktøjet bruger cookies til at indsamle oplysninger om de besøgendes adfærd i anonym form. Oplysninger om de besøgendes brug af hjemmesiden (herunder IP-adresse) sendes til Google. Statistikken bruges til at evaluere brugen af og interessen for hjemmesiden.

 

Periode for opbevaring

Se, den var straks værre. Vi kan ikke fortælle dig, præcis hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Men en god huskeregel følger her: så længe du er kunde hos Olympia Design, og så længe det giver mening, gemmer vi din e-mailadresse, dit telefonnummer og dine øvrige faktureringsoplysninger.

Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Processen er som følger: Du kontakter Olympia Design, og så får vi hurtigt styr på den del.