Plankeborde

Plankeborde fra Olympia Design er moderne træborde til dit hjem. Vi er selv tossede med plankernes naturlige former og udtryk, men hvis du er mere til det stringente plankebord med lige sider, så fikser vi selvfølgelig også det. Vores udvalg af planker er stort, hvilket betyder, at du er garanteret et unikt plankebord med en hulens masse personlighed.

Vores plankeborde har et tidløst udtryk, som gør, at de kan blive en del af dit hjem i de næste mange år uden at blive umoderne. Vi bruger oftest nyt træ, som ikke tidligere har været behandlet. Hvis du har et ønske om genbrugstræ, så er dette selvfølgelig også muligt.

Vi laver borde i alle træsorter, men vi arbejder som oftest med særligt to træsorter til vores plankeborde; ege- og asketræ.

Asketræ er kendetegnet ved at have en tæt og pæn åretegning, mens det samtidig også er en hård træsort, der egner sig exceptionelt godt til det daglige slid, som et plankespisebord bliver udsat for. Planker i ask får, grundet deres hårdhed, sjældent slagmærker, og bordet bevarer derved sit flotte look længe. Derudover henvender plankeborde i ask sig til dem, som gerne vil have et lyst bord.  Egeplanker har en lidt mindre hårdhed i forhold til askeplanker, men der er stadig tale om en utrolig solid planke. Derudover er der noget særligt over egetræets gyldenbrune farve og tydelige åretegninger.

Hos Olympia Design udvælger vi selv alle vores planker. Vi kører gerne land og rige rundt for at få det bedste og flotteste træ med hjem til vores værksted.

Når du køber et plankebord hos os, har du muligheden for at vælge mellem forskellige bordben. Som udgangspunkt er benene sorte, men hvis du har andre ønsker, så kan vi helt sikkert også finde en løsning, der passer til dine ønsker. Du kan læse mere om vores udvalg af bordben lige her. (Bordben)

Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold.

Hvis du ikke ønsker, at der indsamles sådanne oplysninger, bør du slette dine cookies ( se vejledning ) og undlade videre brug af websitet.